WeFood sælger de fødevarer, andre ville smide ud
WeFood åbnede under massiv mediebevågenhed på Amager i går.
Pressefotograferne var ved at falde over hinandens fødder. Journalisterne kæmpede om at stå tættest på Prinsesse Marie, der deltog i åbningsceremonien. Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) slog i sin tale et slag for konceptet. Og da ceremonien var ovre, blev varerne revet ned fra hylderne, mens forbrugerne blev interviewet af de fremmødte, landsdækkende medier.
WeFood sælger varer, som butikker, grossister og producenter donerer til Folkekirkens Nødhjælp af den ene eller anden grund. Nogle varer er gået ud af sæson. Andre er i overskud fra produktionen. Atter andre har overskredet ”Bedst før”-datoen.
- Det kan også være varer, der er pakket forkert. Vi fik fx en stor palle med madris ind, som var hældt i grødris-poser i stedet. Der er rigtig mange varer, der har en eller anden emballage-fejl, fortæller Per Bjerre, pressechef i Dansk Flygtningehjælp.
WeFoods målsætning er at sælge varerne mellem 30 og 50 procent under den pris, de koster i andre detailbutikker. Og frivillig arbejdskraft fra omtrent 80 medhjælpere er med til at holde priserne nede.
Ét kg peperoni til en 20’er
Bagerst i butikken står et montre med hundredvis af pakker med ”bag selv”-fastelavnsboller: Fire for en tier. De er endt hos WeFood, fordi de er gået ud af sæson: Det er jo ikke fastelavn længere, forklarer en medhjælper.
Få meter derfra står en reol, der er dedikeret til varer, hvor ”Bedst før”-datoen er overskredet. En flaske dressing var for eksempel bedst før den 4. december 2015.
Midt i butikken giver kaffeimportøren Skovens Kaffe smagsprøver på kaffe, hvis dato også er overskredet. Og ved siden af kaffen har en kunde set sig lun på en reol med energibarer af mærket Raw Bite. Der er sket en fejl med emballagen, så prisen er sat ned til en tier. Det er halvdelen af standardprisen på nettet.
Foran kasseapparatet sælges pakker med ét kg peperoni til en 20’er.
”Overskuddet går til verdens fattigste,” står der bag på medhjælpernes T-shirts. Alt sammen igennem Folkekirkens Nødhjælp.
Nabo-købmand ser ikke WeFood som en trussel
Går man ud af butikken og lidt længere op ad gaden, finder man kiosken Dragør Frugt, hvor Zaman Aslami har sympati for projektet med at hjælpe de fattige. Han kommer nemlig selv fra Afghanistan.
Men han lever også af at sælge fødevarer – så ser han ikke WeFoods lave priser som en trussel?
- Nej, siger han prompte.
- Det er en rigtig, rigtig god idé.
Zaman Aslami har venner, der arbejder i de store supermarkeder, og er forarget over, hvor meget mad, der bliver smidt ud. Nu overvejer han selv at donere varer til WeFood.
Føtex vil donere porrer, der er ”brune i kanten”
En række Føtex-butikker i København vil fremover levere overskydende fødevarer til WeFood. Og CSR-chef i Dansk Supermarked, Helene Regnell, der var med til at udvikle WeFood-konceptet, fortæller:
- På daglig basis vil vi typisk donere frugt, grønt og brød, som sorteres fra i butikken. Måske er porrerne blevet lidt brune i kanten, men hvis det har spisekvalitet, kan vi donere det. Det kan også være, at vi har nogle varer, hvor emballagen er beskadiget, men hvor der intet er i vejen med det, der er indeni, og hvor datoen ikke er udløbet.
Hun mindes en situation fra sidste sommer, hvor Dansk Supermarked stod med 28.000 liter Løgismose-koldskål i overskud, som måtte foræres væk. Fremover kan den slags varer doneres til WeFood.
Bemærk dog, det ikke er alle produkter, der kan doneres. Reglerne for salg og donationer er ens for alle.
- Det er de samme regler, der gælder for WeFood, som for et almindeligt supermarked, forklarer Zanne Dittlau, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen.
Overskredne "bedst før"-varer må som udgangspunkt godt sælges
Varer, hvor ”Bedst før”-datoen er overskredet, må som udgangspunkt godt sælges, hvis de stadig kan spises. Mange ikke-animalske produkter bærer denne mærkning.
Det er også lovligt at sælge varer uden mærkning, selv om de ikke er dagsfriske. Men det er ulovligt at sælge – og dermed donere – produkter, der ikke længere er egnet til konsum. For frugt og grønt er der tale om en vurderingssag. Anderledes forholder det sig for eksempelvis animalske produkter, hvor ”Sidste anvendelsesdato” er overskredet: Dem må man under ingen omstændigheder sælge.
Lys fremtid for lignende butikker
Ifølge FN’s fødevareorganisation FAO bliver omtrent en tredjedel af verdens fødevarer kasseret. Så der er et potentiale for, at WeFood-lignende butikker kan poppe op over hele verden. Foreløbig findes tilsvarende initiativer i Wien og London og butikken på Amager bliver formentlig heller ikke den sidste af sin art i Danmark, forklarer Per Bjerre fra Folkekirkens Nødhjælp:
- Det er meget sandsynligt, at vi også kan åbne andre steder i København. Men vi skal lige se, om det går med WeFood. Om vi kan skaffe varerne, og om folk vil købe dem.
Og nemt er det ikke. Det kræver ekspertise at drive en butik som WeFood.
- Vejen er banet for at andre kan åbne noget tilsvarende. Men der er en del benarbejde. Det er ikke så enkelt, som man lige tror. Man skal fx selv rundt og hente maden, forklarer Per Bjerre.
Logistik er en af de store udfordringer. Der er mange adresser, der skal besøges for at skaffe varerne, og WeFood ved aldrig på forhånd, hvad de får hos de enkelte butikker, og hvilke varer de kan sætte på hylderne. Det med fødevaresikkerheden er heller ikke helt simpelt.
Regler for sporbarhed gælder også for WeFood
Fx gælder reglen om sporbarhed også for WeFood. Helene Regnell fra Dansk Supermarked fortæller:
- Når vi donerer madoverskud til WeFood, så gælder alle reglerne for sporbarhed og tilbagetrækning stadig. Vi skal vide præcis, hvad der er doneret til WeFood, så vi kan give dem besked om, hvis de fx har en bakke blåbær ude på hylden, der skal trækkes tilbage af fødevare-sikkerhedsmæssige hensyn. Så man skal have nogle systemer bag ved. Det et ikke sådan bare ligetil.
Så både I og WeFood skal kende historikken bag hver eneste gulerod?
Ja, det skal vi, siger Helene Regnell og fortsætter:
- Det der med at sige, at ’så åbner vi sgu da bare lige en WeFood nede om hjørnet’ - dét kan man ikke. Det kræver, at man har folk, der har kendskab til fødevaresikkerhed og kender reglerne. Og det kræver også, at dem, der donerer, har nogle skarpe processer, der gør det muligt at dokumentere over for fødevaremyndighederne, hvad der er doneret til hvem og hvornår.
Helene Regnell vurderer desuden, at WeFood og lignende butikker, der måtte opstå, bør fokusere på at skaffe varerne hos grossister og producenter. Her kan de nemlig få mere med af gangen, end de kan hos butikkerne.
International bevægelse mod madspild
Når Miljø- og Fødevareministeren, Dansk Supermarked, kongehuset og en række store danske medier bakker op om WeFood-konceptet, så går det hånd i hånd med en international bevægelse mod mindre madspild.
Det fortæller Zanne Dittlau fra i Fødevarestyrelsen til foodculture.dk.
- Inden for de sidste 10 år er der kommet mere og mere fokus på madspild fra politikere og myndigheder, internationalt. Og inden for de sidste fem er det accelereret, fortæller hun og uddyber:
- Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen har arbejdet med det i lang tid, og nu er vi blevet ét ministerium, så vi kan løfte endnu mere.
Hun pointerer, at FN har madspild med i sine mål om bæredygtighed, og at EU-Kommissionen har lavet sin pakke om cirkulær økonomi, hvor ét af elementerne er mindre madspild.
Herhjemme er myndighederne i gang med at fjerne diverse bureaukratiske sten på vejen for virksomheder, der gerne vil bekæmpe madspild. Fx er der indført lempeligere regler for momsen, som har gjort det nemmere at donerede fødevarer.
Og den såkaldte 2/3-dele-regel blev afskaffet per 1. januar 2016. Dét betyder kort sagt, at der bliver mindre administration for virksomheder, der gerne vil donere fødevarer til supermarkeder som WeFood.
